Trenden mod økologi bliver stærkere og mere mærkbar i hverdagen. Den dækker flere og flere områder og felter. Allerede i børnehaven lærer børn, hvordan man sorterer affald korrekt. Og for os bliver miljøet stadig vigtigere, sunde fødevarer ikke kun for os, men også for vores omgivelser.

Flere og flere butikker undgår plastikposer, og zero- eller less-waste-livsstilen vinder popularitet, hvis mål er at producere så lidt affald som muligt for at belaste miljøet mindst muligt. Også beklædningsindustrien forsøger at følge denne trend, som viser sig at have den næststørste indflydelse på forureningen af vores planet efter brændstofindustrien. De største beklædningsvirksomheder, der ønskede at understrege, at de prioriterer en miljøvenlig produktion af tøj, lancerede tøj lavet af genanvendt polyester. Genanvendt polyester markedsføres som en god løsning for folk, der bekymrer sig om miljøet og den såkaldte bæredygtige mode. Er det virkelig en økologisk løsning?

Polyesteret, vi ser i tøjbutikker, er faktisk polyethylenterephthalat, der fremstilles på basis af råolie, kort PET. Det er det materiale, som også plastikflasker og film laves af. Dets produktion er yderst miljøskadelig, da giftige dampe, herunder kuldioxid, frigives til atmosfæren. På den anden side fremstilles tøj af genanvendt polyester (altså rPET) ved at udvinde fibre fra plastik, genanvendte PET-flasker. Fordelen ved genanvendt polyester er, at det bruger et ikke-biologisk nedbrydeligt materiale, som ellers blot ville blive smidt på en losseplads og forurene planeten i århundreder. Genanvendelse til materialefremstilling er derfor et alternativ til at smide PET i skraldet. Den anden fordel er, at der ikke bruges nye råolie-ressourcer til produktionen af materialet. Genanvendelse af polyester bruger også mindre energi end den oprindelige produktion. Har disse fordele virkelig en effekt på forbedringen af miljøets tilstand? Desværre er ulemperne ved genanvendt polyester langt flere end fordelene:

• ­ genanvendt polyester kan ikke genanvendes igen,
• før farvning af genanvendt polyester i den endelige farve skal det desuden bleges med giftige blegemidler, da dets udgangsfarve ikke er ensartet,
• hver polyester frigiver mikroplast ved vask, som ender i floder, have og oceaner, hvor det spises af fisk, der senere havner på vores tallerkener.

Dette er ikke slutningen på ulemperne. Også polyester, selv genanvendt, har ugunstige egenskaber, når det gælder bærekomfort:

• elektrisk ladet
• det føles ikke særlig behageligt,
• absorberer ikke fugt,
• det er lufttæt – det får os til at svede hurtigere, og sved lugter ubehageligt.

Det er som at bære plastik, der stammer fra forarbejdning af råolie. Det lyder ikke tiltalende.

Det ser ud til, at genanvendt polyester ikke er den bedste løsning, langt mindre en, der positivt påvirker processen med forurening af planeten. Det siges, at hvert sekund smides en container med tøj væk i verden. Den bedste løsning ville derfor være at reducere overforbruget og overproduktionen af tøj. For nogle årtier siden udgav modebranchen to kollektioner om året: efterår-vinter og forår-sommer. I dag produceres der løbende nye kollektioner.

Selvom produktionen af rPET bruger omkring 60 % mindre energi end almindeligt polyester, kræver det stadig betydeligt mere energi og kemikalier end produktionen af organiske materialer. Af hensyn til vores sundhed og miljøet ville det derfor være den bedste løsning at opmuntre bæredygtige mærker til at fremstille tøj af materialer som økologisk bomuld, uld, hør eller hampe .