INDHOLD:

• Hvad er kollagen?
• Typer af kollagen
• Kollagens rolle i kroppen
• Konsekvenser af kollagenmangel
• Hvad påvirker syntesen og mængden af kollagen?
• Kilder til kollagen

Sandsynligvis kender alle kollagen, men ved du, hvordan det er opbygget, og hvad det er ansvarligt for? Begrebet kollagen definerer ikke et "stof", men en række komplekse strukturer med let forskellige egenskaber. Læs artiklen og lær mere.

Hvad er kollagen?

Danner limfibre. Det udgør ca. 25-30 % af alle kropsproteiner. Navnet stammer fra to græske ord: colla – at lime og gennao – at føde. Kollagensyntesen er en kompleks proces, hvor et mellemprodukt blandt andet er prokollagen, dannet af bindevævsceller – fibroblaster. Kollagen indeholder ud over aminosyrer også saccharider (ca. 0,5-10 %), f.eks. glukose, galaktose og i mindre mængder mannose, fruktose, arabinose, xylose og ribose. I øjeblikket er 29 genetisk forskellige kollagentyper beskrevet. Et karakteristisk træk for alle typer er det vævsspecifikke forekomst og den unikke struktur. Kollagen består af tre venstrehåndede α-polypeptidkæder, hvor hver indeholder ca. 1050 aminosyrer. Disse kæder er drejet til højre omkring deres akse og danner en superhelix. Det indeholder sure aminosyrer (glutaminsyre – Glu, asparaginsyre – Asp) og basiske aminosyrer (lysin – Lys, arginin – Arg) i ækvimolare mængder. De ovenfor beskrevne egenskaber gælder for fibrillære kollagener, men der kan også skelnes ikke-fibrillære kollagener, hvis struktur ikke ligner en helix, men danner netværkssystemer. Ikke-fibrillære kollagener omfatter ankerkollagener, transmembrankollagener, multiplexiner og FACIT-kollagener. De udgør dog kun 10 % af den samlede kollagenmængde i kroppen.

Typer af kollagen

Der findes 29 typer kollagen, som kan opdeles efter deres strukturelle egenskaber og funktioner:

• fibrillære kollagener: I, II, III, V, XI, XXIV, XXVII,
• Basalmembrankollagen: IV,
• kollagendannende "ankerfibre": VII,
• Multiplexiner: XV, XVIII, kollagendannende mikrofibriller: VI,
• Kollagener, der danner hexagonale netværkssystemer: VIII, X,
• FACIT-kollagener (fibrilassocierede kollagener med afbrudte trefoldede helixer): IX, XII, XIV, XVI, XIX, XX, XXI, XXII, XXVI,
• Transmembrandomæner: XIII, XVII, XXIII, XXV

Blandt de fibrillære kollagener, som var de første opdagede og kodes af 11 gener, findes typerne I, II, III, V, XI, XXIV og XXVII. Hos pattedyr udgør de 90 % af alle kollagenproteiner. Det mest kendte kollagenprotein er kollagen type I. Størstedelen findes i knogler, ledbånd, sener, hud og hornhinde. Dobbelthelixen af dette kollagen består normalt af to identiske α 1 [I]-kæder og en α 2 [I]-kæde og danner et heterotrimer eller tre α1 [I]-kæder. Det er hovedsageligt ansvarligt for vævets trækstyrke, hvor det findes, og for knoglernes stivhed.

Når man betragter kollagenarterne ud fra deres placering, kan de f.eks. inddeles i følgende grupper: 2 grupper:

• lokaliseret i huden: I, III, V, VI, VII, VIII, XII, XIII, XIV, XVI, XVII, XIX, XXIX
• Led (ledbånd, brusk): I, II, VI, VIII, IX, X, XI, XIV, XXVII,

Den præcise placering af hver kollagentype og en kort beskrivelse af dens funktioner findes i tabellen nedenfor.

Forklaring: Fiberkollagener er markeret med fed skrift.

Kollagens rolle i kroppen

Kollagen er som det vigtigste protein i bindevævet byggestenen i den ekstracellulære matrix. Afhængigt af typen varierer kollagens egenskaber lidt, men samlet set påvirker kollagen funktionen af hele kroppen, især huden, håret, knogle- og ledsystemet samt immunsystemet. Det deltager i regenerationsprocessen – fremskynder sårheling, danner arvæv, reducerer aktiviteten af enzymer, der forårsager inflammation og reumatiske smerter, og fremmer genopbygningen af bindevævet. Takket være evnen til at binde vand sikrer det korrekt fugtighed, elasticitet og fasthed i huden. Det leverer essentielle aminosyrer, som nærer hårsækkene og sikrer deres korrekte vækst og revitalisering. Sammen med calcium, magnesium og fosfor udgør det 90 % af knogleskelettet. Derudover er kollagen ansvarligt for produktionen af ledvæske og tilstanden af brusk – det er ansvarligt for bruskens strækbarhed og sikrer dens form. Kollagen understøtter immunsystemets funktion. Det reducerer fibrose og spredning af patogene mikroorganismer, kræftceller og toksiner. Desuden er kollagenfibre bærere af visse lægemidler, f.eks. interferon.

Konsekvenser af kollagenmangel

Fra det 25. leveår falder mængden af kollagen fysiologisk. I overgangsalderen accelereres processen med reduktion af syntesen af dette protein betydeligt på grund af et fald i østrogenniveauet, som påvirker kollagensyntesen, så der omkring 60-årsalderen slet ikke produceres kroppens eget kollagen. Denne proces og den hyppigt forekommende kollagenmangel kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Symptomerne på mangel er: synsforstyrrelser, ændringer i funktionen af indre organer, svækkelse af håret, forringelse af hudens tilstand, fasthed og elasticitet samt fremkomsten af rynker (et af de første symptomer), hårsvækkelse og skørhed og på lang sigt for tidligt hårtab.

Hvad påvirker syntesen og mængden af kollagen?

Mange faktorer påvirker kollagenets tilstand, herunder:

• Alder – med stigende alder falder kollagensyntesen, og dermed forværres hudens tilstand. Kollagen ændrer med alderen sin struktur og sine fysik-kemiske egenskaber. Dette fører f.eks. til overdreven udtørring af huden, tab af fasthed og elasticitet, hvilket igen fører til rynker og furer. Med alderen falder også indholdet af vitaminer (A, C, E) og mineraler (kobber), som understøtter den naturlige genopbygning af kollagen.
• eksterne faktorer: sollys, for høje temperaturer, frie radikaler og giftstoffer,
• genetiske og hormonelle sygdomme – årsagen kan være et fald i koncentrationen af dette protein hos unge mennesker,
• fremhæve,
• For intens fysisk anstrengelse påvirker kollagensyntesen negativt, men selve den fysiske anstrengelse understøtter både koncentrationen og kollagensyntesen samt hele skelettet.
• For at fremme den naturlige kollagensyntese eller støtte kosttilskud er det vigtigt, at kosten er rig på vitaminer og mineraler med særlig vægt på vitaminerne A, C, E og kobber.

Kilder til kollagen

Naturlige kilder til kollagen er produkter af animalsk oprindelse. Hidtil har oksekødsprodukter, svinekød og i mindre grad fjerkræprodukter spillet hovedrollen, men der er forslag om, at kollagen udvundet fra sådanne kilder har lav absorption og en reel indflydelse på kollagenvæksten i kroppen. I øjeblikket tyder det på, at kollagen fra fisk absorberes bedre. Dog er strukturen af disse kollagener ret ens, så den endelige beslutning forbliver omdiskuteret.

Det er også muligt at anvende kollagen i form af præparater. Den største rolle i denne gruppe spilles af kollagen, der opnås gennem hydrolyse eller hydrering. Dog er regelmæssig anvendelse til kosttilskud i sig selv af stor betydning, så du for eksempel ikke behøver at bekymre dig om indtagelse af væske, da vi foretrækker kapsler, hvor det er vigtigt at være systematisk. Tilskud med kollagen og de fleste kosttilskud giver ikke den samme effekt som regelmæssig anvendelse af præparatet. En yderligere indikator for effektiviteten af det anvendte kosttilskud er sammensætningen af kosttilskuddet, dvs. fraværet af skadelige og/eller unødvendige tilsætningsstoffer. En ekstra fordel er tilstedeværelsen af vitamin C i præparatet, som direkte påvirker kollagensyntesen. Derudover skal det bemærkes, at gelé og gelatine ikke kan erstatte kosttilskud, da de kun absorberes i få procent sammenlignet med kosttilskud, hvis absorption er meget højere.