• Indeholder langtidssaft i karton vitaminer?
• Langtidssaft i børnekost
• Hvad kan man tilbyde et barn i stedet for saft fra kartonen?
• Frugt- og urtete til børn

100 % saft i kartoner drikkes ivrigt af børn. De kan lide dem, fordi de er søde, og forældre køber dem gerne, fordi de er nemme at bruge, har en ret lang holdbarhed også efter åbning, og fordi de består af 100 % frugt, indeholder de sandsynligvis vitaminer og er sunde. Er det sådan? Lad os undersøge det!

Indeholder langtidssaft i karton vitaminer?

Frugtsaft fremstilles, som navnet antyder, af frugter. De indeholder vitaminer og næringsstoffer, der stammer fra disse frugter. Jo mere forarbejdede disse safter er, desto mindre næringsværdi indeholder de. De fleste vitaminer findes i friskpresset saft, der tilberedes hjemme og drikkes med det samme. Upasteuriseret saft købt i butikken, som kan indtages inden for en dag, indeholder færre vitaminer. Dog er der risiko for, at sådanne safter allerede kan indeholde bakterier. 100 % safter med lang holdbarhed er som regel safter, der er rekonstitueret fra koncentrat eller frossen frugtpuré. De er pasteuriserede og indeholder derfor færre vitaminer end de to andre nævnte safttyper, hvorfor der ofte tilsættes syntetiske vitaminer, men optagelsen af disse vitaminer i kroppen er lavere end for de naturligt forekommende vitaminer i frugt.

Langtidssaft i børnekost

Når et barn har smagt sød saft, drikker det det normalt hellere end det vand, som ernæringseksperter anbefaler. Forældre er dog villige til at acceptere dette valg, for saft indeholder ud over sukker også vitaminer og er et bedre valg end en kunstig, kulsyreholdig drik. Langtidssaft er dog ikke det samme som at spise frisk frugt, og hvis det bliver det eneste drikke, et barn indtager hele dagen, kan det gøre mere skade end gavn. Hvorfor er det sådan?

Langtidssaft i kartoner er noget helt andet end frisk frugt. De fleste af de produkter, der fås i handlen, er stærkt forarbejdede produkter. Selvom de ikke er kunstigt sødet, indeholder de store mængder enkelt sukker, for sukkeret fra frugter, altså frugtsukker, er det enkelt sukker, som kroppen skal håndtere. Et overskud af det er lige så skadeligt som almindeligt hvidt sukker (fra sukkerroer). Når et barn spiser en frugt, forsyner det kroppen med ikke kun frugtsukker, men også alle de fibre, der findes i frugten, hvor sukker er mindre skadeligt, samt alle vitaminer og mineraler.

Saften i kartonen er næsten fri for fibre samt nogle vitaminer og mineraler. De fleste safter tilsættes kunstigt C-vitamin. Når et barn drikker et glas saft, indtager det omkring 4-6 teskefulde sukker. Dette fører blandt andet til mindre appetit på andre, nye produkter. Børn, der drikker meget saft fra pakken i løbet af dagen, har næsten ingen lyst til frokost. Ikke fordi de er kræsne, men fordi de i løbet af dagen drikker 2 glas 100% saft, hvilket giver omkring 50 g enkelt sukker – altså cirka 10 teskefulde sukker. Kroppen, som har fået omkring 400 kalorier, nægter at optage mere. Overskydende sukker bidrager til kroppens overforsuring og forringer optagelsen af zink, jern, magnesium og calcium. Børn, der drikker store mængder saft, har større sandsynlighed for at udvikle anæmi. Derudover bidrager deres overdrevne forbrug til fedme hos børn.

Hvad kan man tilbyde et barn i stedet for saft fra kartonen?

Det er bedst at vænne vores børn til drikkevand tidligt – kildevand, lavmineraliseret eller kogt fra hanen. Vand er den bedste tørstslukker, og børn, der fra en tidlig alder er vant til at drikke det, vil ikke føle sig forfordelte. Det er dog lettere sagt end gjort, for før eller siden vil barnet få mulighed for at vælge en sød saft eller en anden sød drik – enten til en venindes fødselsdag eller hos en bekymret bedstemor. Hvad kan man tilbyde et barn, der nægter at drikke vand? Vi kan prøve at variere almindeligt vand ved at tilsætte frugt. Så får vi smagsat vand, f.eks. med tilsætning af citron, jordbær, appelsiner, frisk vandmelon eller ananas. For at søde det hjemmelavede smagsatte vand lidt kan du tilsætte lidt honning eller ahornsirup. Selv hvis vi tilsætter en stor ske honning, ahornsirup eller endda sukker til en halv liter vand, vil det helt sikkert være mindre enkelt sukker end i saft, drikkevarer eller smagsat vand købt i butikken.

Fra et år kan børn også nyde friskpressede juicer, hjemmelavede frugtpuréer eller blandet frugt, men ikke mere end et halvt glas om dagen. Det er dog værd at overveje at give dit barn frisk frugt i stedet for pureret saft.

Frugt- og urtete til børn

Når babyen er et år gammel, kan vi også begynde at give milde urteinfusioner og frugtteer (nogle endda fra fire måneders alderen), for eksempel:

• Mynte,
• af brændenælde,
• med rose og havtorn,
• af fennikel,
• Lind,
• Hyld,
• med lavendel,
• Jordbær,
• Kamille,
• Rooibos.

Sort te anbefales ikke til meget små børn på grund af dets høje indhold af tein og tanniner. Svage infusioner af sort te bør ikke gives til børn før 1-årsalderen. En af de første, der i stedet anbefalede Rooibos-te. Fennikel- eller kamillete har været kendt i generationer og kan allerede gives til børn fra 4 måneder.

Frugtsaft er faktisk ikke af afgørende ernæringsmæssig betydning i kosten for børn op til tre år og bør ikke gives til et barn i mere end et halvt glas om dagen. Hvis de indtages i overskud, kan de hæmme optagelsen af vitaminer og mineraler, herunder zink og jern, undertrykke appetitten og fremme udviklingen af fedme og dårlige spisevaner. Derfor er det godt at lære et barn fra en tidlig alder at drikke vand, frugt- og urtete. Hvis dit barn engang har smagt søde safter, vil det sandsynligvis ønske det oftere, og det gør ikke noget, hvis det af og til drikker sådan saft fra posen. Gode vaner, der erhverves i de første leveår, bliver dog hos børn i mange år.