INDHOLD
Den stigende livshastighed, stress, dårlige kostvaner og lav fysisk aktivitet er faktorer, der bestemmer forekomsten af civilisationssygdomme. Det er ikke tilfældigt, at procentdelen af tilfælde af disse sygdomme i dag er den højeste i historien. Disse omfatter hjerte-kar-sygdomme, kræft, depression, fedme, lungesygdomme og diabetes. Denne artikel er dedikeret til sidstnævnte sygdom. Som med alle disse sygdomme afhænger den i høj grad af vores livsstil. Derfor er det værd at kende årsagerne og mulighederne for at reducere sygdomsrisikoen.
Insulinresistens – hvad kendetegner den?
Insulinresistens er som regel det første advarselssignal på, at noget er galt i vores krop. Det er en tilstand, hvor vores bugspytkirtel fungerer korrekt og udskiller den rette mængde insulin. Desværre er det ikke nok med korrekt funktion af dette organ og den rette mængde af hormonet alene. Det er også vigtigt, at cellerne selv er følsomme over for insulin. Når vi har insulinresistens, er deres følsomhed over for hormonet forstyrret, og der kræves, forenklet sagt, meget mere insulin for at udløse den tilsvarende vævsreaktion. Det betyder, at bugspytkirtlen skal producere mere og mere insulin. Her lukker cirklen sig, da den øgede mængde insulin gør vævet mere og mere resistent over for det. Denne tilstand er meget farlig, da den kan føre til permanent skade på bugspytkirtlen og efterfølgende udvikling af type 2-diabetes.
Prædiabetes – det sidste alarmsignal
Prædiabetes er det sidste trin på vejen mod type 2-diabetes. Det vigtige i dette tilfælde er også at genoprette kroppens korrekte funktion. Det vedrører unormale fasteblodsukkerværdier. Blodsukkerindholdet indikerer endnu ikke en sygdom, men er langt fra ideelt. Indtræden af denne tilstand bestemmes af to parametre. Den første er en nedsat fastende glukoseværdi mellem 100 og 126 mg/dl. Prædiabetes kan også diagnosticeres med en oral glukosetolerancetest. Hvis vores blodsukkerniveau 120 minutter efter indtagelse af denne sukkeropløsning ligger mellem 140 og 199 mg/dl, er der tale om nedsat glukosetolerance. Interessant nok behøver denne test ikke altid at være ugunstig i sygdommens tidlige stadier, oftest fordi fasteblodsukkerniveauet er unormalt.
Type 2-diabetes – kendetegn
Det anslås, at omkring 422 millioner mennesker verden over lider af alle former for diabetes. Yderligere 179 millioner har sygdommen endnu ikke fået diagnosticeret. I Polen lider hver fjerde person over 60 år af diabetes. Interessant nok vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at diabetes vil være den syvende hyppigste dødsårsag globalt i 2030. Denne type diabetes kaldes også ikke-insulinafhængig, da den primært afhænger af vores livsstil og ikke vores gener. Derudover er det den mest almindelige form for sygdommen, da næsten 85 % af alle tilfælde er type 2. Diagnosen stilles oftest ved måling af fasteblodsukker. Hvis det er over 126 mg/dl, foreligger diabetes. Til sammenligning ligger det normale blodsukkerniveau mellem 72 og 99 mg/dl. Det skal også huskes, at hovedårsagen til denne sygdom ikke er mangel på insulin, men dets forkerte virkning på vævet. Det er rigtigt, at vores bugspytkirtel gradvist degenererer under sygdommen, og mængden af insulin, den udskiller, falder. Dette er dog ikke den direkte årsag til sygdommen. Det er også værd at nævne, at diabetes er en meget snigende sygdom. Den kan udvikle sig over år uden symptomer. Dette bekræftes blandt andet af, at den ofte diagnosticeres ved andre tests, der slet ikke har til formål at opdage den. Derfor har den fået det berygtede ry som en stille morder.
De hyppigste årsager til udvikling af type 2-diabetes
Type 2-diabetes kan skyldes mange faktorer. Ofte er det dog ikke én, men flere faktorer samtidig. De hyppigste årsager til denne sygdom omfatter:
- Overvægt, fedme, især abdominal fedme
- Forekomst af diabetes i nær familie
- Hjertesygdomme
- Åreforkalkning
- Tidligere svangerskabsdiabetes
- For lidt fysisk aktivitet
- Siddende livsstil
- Forhøjet blodtryk
- Fødsel af et barn med en vægt over 4 kg
- Kronisk rygning
- Alkoholmisbrug
- Høje triglyceridniveauer i blodet
Andre typer diabetes
Selvom type 2-diabetes er den mest almindelige form for sygdommen, er det værd at kende til de andre varianter. Interessant nok findes der typer, der er genetiske, men også forårsaget af forskellige andre sygdomme samt livsstilen selv.
Insulinafhængig diabetes kaldes også type 1-diabetes. Omkring 15–20 % af alle med sygdommen er ramt. Desværre kan den ikke forebygges, da det er en genetisk sygdom. Den forekommer oftest hos børn og unge voksne. Der er kendte tilfælde af manifestation i senere alder, men de er sjældne. Behandlingen består i insulinbehandling, da bugspytkirtlen i dette tilfælde slet ikke producerer insulin. En aktiv livsstil og en streng diabetikerdiæt anbefales også.
Svangerskabsdiabetes – denne type sygdom rammer gravide kvinder og forsvinder næsten altid efter fødslen. Omkring en ud af ti gravide kvinder rammes. Det skal dog bemærkes, at kvinder, der har haft svangerskabsdiabetes, har større risiko for senere at udvikle type 2-diabetes. Derudover kan svangerskabsdiabetes forårsage en række ubehagelige symptomer, herunder: synsforstyrrelser, døsighed, polyuri, pludselig sultfornemmelse og kronisk træthed. Der bør også iværksættes øjeblikkelig behandling, da der ved undladelse kan opstå komplikationer – både for mor og barn.
LADA-diabetes – dette er en form for type 1-diabetes, som dog oftest diagnosticeres efter 35-årsalderen. Den har en autoimmun baggrund og rammer omkring 5-10 % af alle patienter. Til diagnosen er det nødvendigt at påvise tilstedeværelsen af typiske type 1-antikroppper – primært anti-GAD.
Monogen diabetes – dette er en af de sjældneste varianter af sygdommen. Omkring 1–2 % af alle patienter er ramt. Som navnet antyder skyldes den en enkelt genmutation. Derfor er gentest den eneste mulighed for diagnose. Vi kan i dette tilfælde skelne mellem mitokondriel diabetes, MODY-diabetes og neonatal diabetes.
Sekundær diabetes kaldes også type 3-diabetes. Omkring 2-3 % af alle patienter lider af den. Det mest karakteristiske træk er komorbiditeter, som ofte bestemmer dens forekomst. Den kan skyldes visse lægemidler, især dem der anvendes til behandling af hjerte-kar-sygdomme, men også urinvejssygdomme. Den kan også skyldes Cushing-syndrom, Morbus Cushing, akromegali eller forskellige sygdomme i bugspytkirtlen – herunder bugspytkirtelkræft.
Kan en korrekt ernæring beskytte os mod type 2-diabetes?
Svaret på dette spørgsmål er naturligvis "Ja". Diabetes som en ernæringsrelateret sygdom hænger stærkt sammen med vores spisevaner. Det kan nemmest siges således: En sådan kost bør simpelthen være sund og afbalanceret. Alle principper for sund ernæring og undgåelse af overvægt eller fedme vil fungere her. Følg nogle enkle retningslinjer for at reducere sygdomsrisikoen.
Begræns indtaget af simple sukkerarter
Dette er måske det mest åbenlyse punkt, men man bør huske, at det ikke kun handler om at begrænse forbruget af almindeligt forståede slik. Ja, det vil være mest fordelagtigt for vores helbred, men man skal være klar over, at det ikke er alt. Hovedkilden til sukker i kosten bør være produkter, der indeholder så mange komplekse kulhydrater som muligt. Det er værd at vælge fuldkornsbrød, grov grød, brune ris, fuldkornspasta eller pasta lavet af durumhvede. Dette fører til, at simple sukkerarter gradvist frigives i blodet, hvilket undgår glykemiske udsving og store insulinudskillelser fra bugspytkirtlen. Det er også værd at være opmærksom på sammensætningen af de enkelte købte produkter. Mange af dem indeholder simple sukkerarter som specifikke fortykningsmidler. Husk, at frugt også indeholder meget sukker. Lad os behandle dem som et supplement og lade grøntsager danne grundlaget for vores kost. Desuden har friske og rå fødevarer en meget lavere glykemisk indeks end for eksempel kogte. Det betyder dog ikke, at du skal ændre din kost 180 grader natten over. Det er dog værd at stræbe efter en kostomlægning, da det ikke kun gør os sundere, men også kan beskytte os mod helbredsproblemer i fremtiden.
Begræns indtaget af animalske fedtstoffer
Det har længe været kendt, at fedt indeholder mange flere kalorier end kulhydrater og proteiner. Det ændrer dog ikke på, at det er nødvendigt for kroppens velfungerende. Det er dog værd at begrænse forbruget af disse animalske produkter og erstatte dem med sunde fedtstoffer af planteoprindelse. Det gør os ikke kun sundere, men reducerer også risikoen for sygdomme som iskæmisk hjertesygdom, åreforkalkning, fedme og for høje triglycerid- og LDL-kolesterolniveauer i blodet. Også i forbindelse med diabetesforebyggelse er undgåelse af disse sygdomme meget vigtig, da de øger risikoen for senere sygdom. Derfor bør vi også vælge magert kød, pølse, fisk eller fedtfattige mejeriprodukter. Også indtaget af æg bør begrænses, men ikke helt undgås. De er en kilde til letfordøjeligt protein. Vi kan også reducere kødforbruget ved at inkludere planteprodukter som bønner, ærter, kikærter og andre bælgfrugter i kosten. På denne måde får vi protein samt mange vitaminer og mineraler. Lad os også være opmærksomme på metoderne til termisk behandling af fødevarer. Det bedste er rå, dampede eller kogte i vand, bagte eller dampede produkter. Det gælder også for forskellige krydderier. Vælg friske eller tørrede. Undgå dog færdiglavede krydderiblandinger, da de ofte indeholder store mængder salt, hvilket påvirker vores helbred negativt.
Fysisk aktivitet – hvorfor er det så vigtigt i forebyggelsen af type 2-diabetes?
Det er ingen hemmelighed, at korrekt fysisk aktivitet er grundlaget for at forblive sund i mange år. Derudover er det en vigtig del af forebyggende tiltag for at minimere risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Fysisk anstrengelse understøtter funktionen af praktisk talt hele kroppen og gør det især muligt for os at holde vores kropsvægt inden for normalområdet og forebygge fedme. Derudover styrker det vores hjerte, lunger og muskler og muliggør reduktion af visceralt fedt. Husk også, at vores muskler under fysisk aktivitet har brug for energi. De har brug for ilt, men også glukose i blodet, som på en måde hjælper vores bugspytkirtel med at arbejde. Dette medfører mange sundhedsmæssige fordele og reducerer markant risikoen for insulinresistens. Motion kan også påvirke vores velbefindende. Det lindrer effektivt stress og reducerer risikoen for depression.
Opsummering
Det er altid bedre at forebygge forskellige sygdomme end at skulle håndtere deres behandling og sygdommens konsekvenser. Det samme gælder for type 2-diabetes. Ja, vi kan aldrig være hundrede procent sikre på, at vi ikke får det. Men lad os huske, at forebyggende tiltag kan reducere denne risiko betydeligt. I langt de fleste tilfælde er det en sygdom, der afhænger af kost, livsstil og fysisk aktivitet. Derfor er det ikke værd at negligere dit helbred, når vi kan gøre så meget i denne retning.
