INDHOLD
Nogle diæter vinder popularitet, mens andre falder i glemsel. Men lad os være bevidste om, at der ikke findes mirakeldiæter. Ernæringen bør først og fremmest være en livsstil, ikke blot noget man følger i et par dage eller flere måneder. Ofte er målet med alle disse diæter at tabe sig hurtigt, hvilket ikke er så gavnligt for kroppen. Problemer som jojo-effekten eller den overraskende hurtige afvisning af en foreskrevet diæt er dagligdag. I denne artikel vil vi tale om en kost tilpasset vores DNA. Er det virkelig så effektivt?
Hvad er gen-diæten?
Sagen er, at en sund ernæring kan betyde noget forskelligt for os alle. For hvert menneske er unikt. Nogle fordøjer proteiner bedre, andre fedtstoffer og igen andre kulhydrater. Det viser sig, at den ernæring, der er mest fordelagtig for vores krop, er kodet i vores genetiske kode, altså det populære DNA. Gen-diæten og nutrigenomikafdelingen bygger på at tilpasse den optimale ernæring baseret på den genetiske kode for hver person. Det er ikke tilfældigt, at den har fået navnet skræddersyet diæt. Det handler om at fjerne produkter, der påvirker kroppen negativt, fra kostplanen, men også eventuelt øge dem, der tolereres bedst. Man skal også være klar over, at dette er et relativt nyt område inden for diætetik. Forskning og udvikling er i gang. Det er også en fejl kun at forbinde gen-diæten med vægttab. Målet med denne indsats er ikke kun at reducere kropsvægten, men også at bringe komfort i ernæringen til patienter med forskellige lidelser.
Emne og omfang af ernæringsgenomforskning
Ernæringsgenomik er læren om samspillet mellem genom og ernæring. Denne videnskab omfatter nutrigenomik og nutrigenetik, som har forskellige tilgange til at undersøge disse relationer. I det første tilfælde er det afgørende at bestemme virkningen af en bestemt type mad på genekspression og hvordan det påvirker kroppens homeostase og tilstand. Nutrigenetik beskæftiger sig derimod med at identificere gener, der påvirker risikoen for ernæringsrelaterede sygdomme som diabetes, fedme eller hjerte-kar-sygdomme. Det har vist sig, at hvert menneske har forskellig modtagelighed for denne type sygdom. Et godt eksempel er rygning og sammenhængen med lungekræft. De vigtigste faktorer er naturligvis antallet af cigaretter og tiden. Alligevel er hvert menneske i forskellig grad modtageligt for at udvikle denne sygdom. Nutrigenetik er læren om sådanne sammenhænge.
Forskelle i det menneskelige genom
Mangfoldigheden af fænotyper i en population skyldes tilstedeværelsen af alleler, altså alternative versioner af det samme gen. Det er en af grundene til, at mennesker reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger, livsstil eller kosttype. Det kan kort beskrives som enkelt-nukleotidmutation. Det menneskelige genom er ikke perfekt. Forskelle som hårfarve, øjenfarve eller hudfarve er synlige ved første øjekast. Men vi kan ikke på samme måde kontrollere, hvordan et menneske for eksempel reagerer på bestemte aminosyrer eller hvor modtagelig det er for diabetes. Derfor var det en så vigtig begivenhed at begynde at undersøge menneskets DNA. På grund af tilstedeværelsen af mange genpolymorfismer, der påvirker udviklingen af ernæringsrelaterede sygdomme, er udviklingen af en individuel kost baseret på genetiske dispositioner, som er effektiv i behandling eller forebyggelse af disse sygdomme, en yderst vanskelig opgave.
Hvordan kan nutrigenomik hjælpe med at forebygge sygdomme?
I øjeblikket lider næsten 180 millioner mennesker verden over af diabetes. Det anslås, at dette tal kan stige til næsten 300 millioner inden udgangen af 2025. Der findes endnu ingen effektiv tidlig påvisningsmetode. Men der er lys for enden af tunnelen. Miljøfaktorer, der overlapper med genetisk disposition, spiller en vigtig rolle i manifestationen af diabetes. Disse faktorer inkluderer kost og fysisk aktivitet, men også genetisk disposition. Det har vist sig, at tilstedeværelsen af visse gener kan øge risikoen for denne sygdom. Mere præcist TCF7L2-genet, men også rs12255372 og rs7903146. Efter omfattende forskning fandt forskere fra den finske diabetesforebyggelsesundersøgelse en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af dette gen og en øget sygdomsrisiko. Det er vigtigt, at risikoen øges, men kun hvis der ikke træffes forebyggende foranstaltninger.
Forskning på personer i risikogruppen
Studiet omfattede 522 overvægtige personer med nedsat glukosetolerance. Disse personer blev tilfældigt fordelt i interventions- eller kontrolgruppen. I den første gruppe blev der lagt stor vægt på forebyggende tiltag. Patienterne modtog detaljerede ernæringsanbefalinger og blev regelmæssigt konsulteret af læger og ernæringseksperter. Deres kost var baseret på begrænsning af simple sukkerarter, mættede fedtstoffer og øgning af mængden af fibre i den daglige kost. Derudover udførte de regelmæssig, moderat fysisk aktivitet. Kontrolgruppen modtog generelle anbefalinger om fordelene ved vægttab og øget fysisk aktivitet. Den gennemsnitlige studietid var 3,9 år. Efter denne tid blev alle patienter grundigt undersøgt, også med hensyn til ændringer i arvematerialet. Det viste sig, at på trods af gener, der muligvis er ansvarlige for øget diabetesrisiko, gjorde livsstilsændringer og indførelse af passende ernæring det muligt at undgå denne sygdom. Konklusionerne er indlysende. Genetiske dispositioner kan komme til udtryk, men kun hvis de ledsages af de rette betingelser. En stillesiddende livsstil og mangel på passende viden inden for ernæring er en nem vej til at udvikle potentielle sygdomme.
Findes der et fedme-gen?
Sagen er lidt mere kompleks. Faktisk findes der gener, der potentielt kan indikere en øget risiko for fedme. Her er det lignende som med de gener, der muligvis bestemmer diabetes. Gener som FTO, FABP eller FABP2 kan bidrage til fedme gennem deres virkning. Vi taler her blandt andet om øget modtagelighed for fedme, øget fedtlagring og langsommere stofskifte. Det betyder ikke, at mennesker med sådan en genkombination ikke kan nyde godt helbred og en slank figur. At tilskrive alt til generne giver ikke meget mening. Det skyldes, at genomet alene udgør 10 %, og de resterende 90 % er vores livsstil, kost, fysisk aktivitet, antal stresssituationer, søvnlængde og meget mere. Derfor har alle indflydelse på, om de giver kroppen sådanne betingelser, at deres genetiske dispositioner kommer til udtryk.
Nutrigenomikkens fremtid
I fremtiden vil det være muligt at bruge information om samspillet mellem næringsstoffer og gener til individuelt at vurdere risici eller fordele ved indtagelse af bestemte produkter eller en bestemt kost. I øjeblikket er genomforskning meget dyr, og det vil vare lang tid, før vi kan anvende den i stor skala. Ikke desto mindre har den en stor fremtid, især i forebyggelse af civilisationssygdomme eller kræft, men ikke kun det. Også dispositionen hos bestemte personer, for eksempel inden for en bestemt sportsgren eller et bestemt erhverv, vil ifølge forskerne være mulig. Etiske spørgsmål i forbindelse med udviklingen af forskning i nutrigenomik og nutrigenetik er også værd at overveje. Det handler om, hvordan information om individuelle genetiske variationer indsamles og opbevares. Dette indebærer en potentiel risiko for misbrug, alene på grund af den individuelle genetiske kode.
Resumé
Det kan ikke benægtes, at hele menneskeheden stræber efter udvikling. Nutrigenomik er uden tvivl fremtiden for konventionel diætetik. Bruges det korrekt, vil det som civilisation helt sikkert gøre det muligt for os at nå et nyt, højere niveau. Hvem ved, måske vil forekomsten af ernæringsrelaterede sygdomme blive stærkt reduceret eller endda elimineret. Ernæringseksperter vil kunne udarbejde præcise kostplaner, der er skræddersyet til patienternes individuelle genom. Forskningen er stadig i gang, og vi venter spændt på nye rapporter.
